Om tankemylder og evnen til at sortere i livets konstante indtryk

Jeg har længe haft brug for at skabe et sted hvor jeg kan udtrykke mine tanker, være ægte og upoleret. Jeg har længe haft brug for et sted, hvor jeg kan rense mit sind, få sat virvaret på hylden og inddele rodet på hylder og i bokse, hvor jeg kan finde det, hvis jeg en dag får brug for at tage det frem igen. Man kan næsten sige, at jeg har brug for at oprette et bibliotek, et arkiv om man vil, til alle mine millioner tanker, som dagligt nedbryder min evne til at være i nuet, og se de omgivelser jeg bevæger mig i helt klart. Jeg tænker tusind tanker og tænker for tusind, alle indtryk jeg får i løbet af en dag tager jeg ind helt ufiltreret, og jeg har aldrig fået lært mig selv, hvordan jeg kan placere disse indtryk et sted i min hjerne, hvor de ikke forstyrrer. Jeg er i dag 25 år, og jeg tror ikke det er svært at forestille sig, hvor mange daglige indtryk jeg har fået gennem hele mit liv, som bare har fløjet rundt inde i mit hoved, uden at finde et sted at hvile, eller en kanal at få det bragt videre på.

Men for at kunne nedskrive nye indtryk og observeringer, har jeg brug for at få nedskrevet alle de tanker jeg har haft, og dem jeg fortsat har, som dagligt ligger og summer i min underbevidsthed. Jeg skal lukke alle faner i min browser (for tro mig der er mange), slukke instagram, rydde mit skrivebord og pudse mine briller. For at kunne rydde op i mine tanker, skal alt larm omkring mig ryddes af vejen. For at kunne skrive clean, skal mine omgivelser være clean. Sådan har jeg det.

Det er vel allerede blevet gjort klart nu, at jeg er en af de mange tusinde mennesker, som samfundet kalder særlig sensitiv, men det var først noget der gik rigtig op for mig i start 20’erne. Omtrent samme tidspunkt, hvor jeg opdagede betegnelsen for første gang.

Jeg er på samme tid også en person, der har tusind ting kørende samtidig, og tager sjældent én ting ad gangen. Jeg tror lige præcis, at dette er en direkte afspejling af, hvordan min hjerne fungerer, og arbejder på højtryk med at bearbejde indtryk og dirigere mine tanker, og det er faktisk en rigtig god observering af mig selv, allerede nu.

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s