Mit franske eventyr

September 2016 tog jeg beslutningen om at søge KEA’s udveklingsprogram til Paris på min top-up uddannelse i kommunikation.

Et par uger inden havde jeg fået af vide, efter 6 måneders søgen og mange afslag senere, at den andelslejlighed jeg havde søgt, var blevet tildelt mig. Det var slutningen på en hård periode i mit liv efter break up med min kæreste, i hvis lejlighed jeg stadig boede, og jeg kunne nu starte forfra i min egen lejlighed. Den dag jeg modtog den mail, kommer jeg til at huske, som en af de lykkeligste dage i mit liv. Men med denne fantastiske nyhed fulgte der også mange praktiske overvejelser og beslutninger med. Deadlinen for ansøgningen til KEA nærmede sig, samtidig med at lejlighedskøbet skulle godkendes I banken, og flere brikker skulle falde på plads.

Selve udvekslingen havde været et mål for mig, siden jeg startede på min uddannelse, og det var en af de tanker, der gjorde, at jeg tog beslutningen om at tage af sted. Det var svært at flytte ud af min lejlighed igen og leje den ud nu, hvor jeg havde brugt så meget tid på at gøre den så fin, til mit eget, og endelig var faldet til ro i både de nye omgivelser og i mit sind. Derudover måtte jeg sige farvel til to jobs, som havde været en stor del af min hverdag i henholdsvis 5 og 2 år. Det var alt sammen svære beslutninger, men dog nødvendige for at komme afsted.

 

Jeg landede i Charles de Gaulle lufthavn den 8 februar, en uge inden skolen startede, så havde jeg tid til at lære nabolaget at kende og udforske byen. Jeg besluttede mig for at undgå offentlig transport, da jeg synes en by skal opleves fra fortovene, og gik derfor i gennemsnit 15 km om dagen.

Onsdag den 15 februar troppede jeg op på skolen, klar parat forventningsfuld og med min computer i tasken. Skolen var tom, hvorfor? Denne dag var der kun introduktionsmøde for os 9 udvekslingsstuderende, der skulle starte på forårs semestret. Vi fik af vide, at de franske studerende havde vinterferie, og vi skulle derfor først starte i skole den 3 marts. I de to kommende uger fik vi fransk undervisning, og blev taget med på forskellige ture rundt i Paris. Jeg har været i Paris 3 gange før, så jeg kendte de fleste steder vi besøgte, og havde jo også haft en uge for mig selv, hvor jeg havde udforsket på egen hånd. Jeg ville bare gerne komme i gang med studiet, og blev mere og mere irriteret over at vide, at mine studiekammerater på KEA var i gang med et spændende projekt, imens jeg brugte tiden på at slappe af. Jeg blev rastløs, og længselsfuld som jeg var, troppede jeg igen op den 3. marts, til endnu et introduktionsmøde, denne gang med de franske elever. Introduktionen varede halvanden time og foregik på fransk, hvorfor ingen af os 9 udvekslingsstuderende forstod, hvad der blev sagt. Vores internationale kontaktperson fortalte os, at det der blev sagt, var vi allerede blevet introduceret for.

Første skoledag var en stor skuffelse for mig. Jeg startede den 6 marts, en måned efter jeg var ankommet til Paris, og havde kun ét fag fra kl 17-18.30. Underviseren kom derudover 45 min for sent, og brugte resten af undervisningen på at præsentere sig selv, og lade de få elever der kunne nå det, inkl mig selv, præsentere sig.

Næste skoledag var den 8., hvor jeg havde 3 forskellige fag, og jeg glædede mig, for nu skulle jeg rigtig i gang med at lære noget. Igen kom en anden underviser 30 min for sent, og igen skulle vi bruge tiden på at præsentere os selv. Da dagen var forbi, sad jeg tilbage med en dyb skuffelse i min krop, for ingenting havde jeg lært, og jeg havde ikke flere fag den uge. Næste uge havde jeg igen kun 4 fag spredt over 2 dage, og sådan fortsatte det. Jeg blev mere og mere bekymret for min egen læring, da jeg ikke følte, at jeg fik noget ud af den smule undervisning jeg fik, og længtes mere og mere efter at genoptage min uddannelse på KEA.  Jeg kunne ikke tage tilbage, for jeg havde opgivet alt for meget for at komme her, og jeg havde allerede sat for mange ting i gang i form af fransk bankkonto, mobil abonnement etc. Mit liv var her, og jeg måtte bare holde ud og få det bedste ud af det.

I denne uge har jeg kun haft 2 fag. De mange fridage kan forekomme meget ensomme hernede, og ofte fortryder jeg, at jeg tog afsted.

 

I næste indlæg fortæller jeg om ensomheden og om at bryde ud af min skal.

 

//Freja

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s